[bi'o-sa'va.r]: elementarlov, efter hvilken størrelsen af et magnetfelt omkring en elektrisk leder kan bestemmes. I 1820 opdagede H. C. Ørsted, at en elektrisk strøm, der går gennem en leder, skaber et magnetfelt omkring lederen, og bestemte dette felts retning. Samme år fandt de franske fysikere Biot (1774-1862) og Savart ved forsøg lovene for størrelsen af det magnetiske felt. Den kraft, hvormed et elektrisk lederstykke påvirker en magnetpol, er proportional med lederstykkets længde, strømstyrken i lederen og sinus til vinklen mellem strømmens retning og retningen til magnetpolen samt omvendt proportional med kvadratet på afstanden mellem magnetpol og lederstykke.
.............................................................................................................