
Udvoksede birke;
: slægt af birkefamilien; lyskrævende løvtræer. Har enkønnede rakler, som viser sig om foråret; støvet spredes samtidig med løvspringet. Danner i N-Rusland skove, men forekommer ellers mest isprængt den tempererede zones nåleskove og som lav kratskov ved skovgrænsen. Islands eneste træ. I Danmark vokser vortebirk og dunbirk; i Grønland og det skandinaviske højfjeldsområde optræder dværgbirk som en vigtig hede busk. Unge birketræer vokser hurtigt, men vedproduktionen er ikke stor, hvorfor træet i Danmark sjældent plantes i kulturer, som skal nå høj alder. Veddet anvendes til træsko, kiler, skeer, geværkolber, vognstænger, møbler m.m. og er udmærket, velduftende pejsebrænde.

Birk a: nederst han-, øverst hunrakle; b: frugt og frø; c. blad;

Birkens silhouet om vinteren;

Birkestamme med svampe.
.............................................................................................................