: hovedgård på voldsted 15 km NØ for Brovst, N-Jylland. Hovedbygningens midterparti af munkesten med hvælvede kældre og høj stue er antagelig opført 1550-80. Efter brand 1819 forlængedes fløjen til begge sider i to etager; desuden opførtes to bindingsværksbygninger, som sammen med hovedfløjen omgiver borggården, der åbner sig mod avlsgården mod Ø, hvis længer omgiver en imponerende gårdsplads. Fra 1656 i familien Scheels eje. Fredet.
Birkelse Gods
Åby sogn, Kær herred, Aalborg amt.
1656 holdt fru Sophie Steensdatter Brahe (gift med Jørgen Lunge, født 1577), der boede på Odden, skifte med sine arvinger. Hendes afdøde datter Margrethe Lunges søn, Mogens Christensen Skeel til Fussingø, fik den ene halvdel af Birkelse med gods, men mageskiftede straks sin part til sin moster Ide Lunge, enke efter Otte Albertsen Skeel til Katholm, og denne part overgik 1660 til hendes søn Otte Ottesen Skeel. Den anden halvpart af Birkelse kom ved skiftet 1656 til fru Sophie Brahes datterdatter, Kirsten Bille (1627-1704), datter af Hans Bille til Junget. Hun havde 1640 arvet Rævkærgaard efter sin moder, og denne gård, som hun synes at have beboet som ugift, gjorde hun til hovedgård og lagde en del af Birkelse tidligere fæstegods under den og købte mere til, så den blev ret betydelig, skønt den i bygninger 1662 kun bestod af et stråtækt stuehus, en lade og et fæhus, alt af bindingsværk. Kirsten Bille ægtede 1662 Otte Christensen Skeel til Vallø, og 1663 solgte de deres halvdel af Birkelse, som med hovedgårdstakst, skove og bøndergods udgjorde 217 tdr. htk., til Ovennævnte Otte Ottesen Skeel, der jo i forvejen ejede den anden halvpart. Birkelses bygninger blev 1663 vurderet til 1.000 daler; størsteparten af Åby sogns vestre del hørte ikke til Birkelse, men var 1640 med Rævkærgaard kommet til Kirsten Bille. Da denne gårds tilliggende lå op til Birkelse, idet kun Rye Å adskilte dem, var det af megen betydning for Otte Skeel at erhverve Rævkærgaard; derved blev han i stand til at udnytte hoveriet bedre, og 1668 købte han derfor denne gård med gods af sin fætter Otte Christensen Skeel. Rævkærgaard var i 1664 sat til over 10 tdr. htk. og en udsæd af 18 tdr. byg, 28 tdr. havre samt høavl 200 læs. Birkelses gamle gods var hermed atter i det væsentlige samlet på én hånd og forblev det i de efterfølgende tider til 1850-60, da bøndergodset for en stor del afhændedes til arvefæste eller selveje. Otte Ottesen Skeel (født 1636) tog antagelig 1660 ophold på Birkelse, hvor hans hustru Sophie Rosenkrantz døde 1679. Han udvidede stadig Birkelses gods, og tid efter anden købte han adskillige andre større gårde, således 1677 Knudseje og ved samme tid Dybvad; 1681 Hjermitslevgaard og 1691 halvparten af Hammelmose. Sidstnævnte erhvervelse voldte ham en del bryderi, og 1695 måtte han lade sit køb godkende af højesteret. Foruden disse godser købte Otte Skeel adskillige tiender samt Åby bro med broafgift og kro. Da han i efteråret 1696 blev svagelig og gerne ville se sit gods sikret for slægten Skeel, oprettede han ved erektionsbrev af 26. oktober 1696 stamhuset Birkelse, under hvilket henlagdes Birkelse, Rævkærgaard, halvparten af Hammelmose og Hjermitslevgaard med deres underliggende fæstegods, møller, broer, skove, (Pajhede, Ovnstrup og Ulvskov), 7 kirketiender og 5 kongetiender. Knudseje og Dybvad kom ikke under stamhuset; de blev ved hans testamente forlenet for livstid til hans broderdatter Ide Sophie Albertsdatter Skeel for den store kærlighed, hun havde vist ham i hans alderdom og svaghed. Hun var gift med Chr. Reedtz til Børglum Kloster, som 1689 gik fallit og slog sig på drik; de døde i yderste armod 1704. Otte Skeel døde på Birkelse 1696 og blev begravet i Frue kirke i Aalborg. Biskop Bircherod holdt ligtalen, og dagen efter holdt arvingerne en stor middag for de fornemme gæster, der havde fulgt liget. Biskoppen og hustru var også med, og da de var gået, kom nogle af gæsterne i slagsmål, »da vinen regerede«. Ved opgørelsen af Skeels bo blev der 1697 optaget syn over Birkelses bygninger m. v. (Danske Slotte og Herregaarde)
EJERE
1202 Vitskøl Kloster
1390'erne Børglum bispestol
1536 Kronen
1540 Peder Ebbesen Galt
1552 Anders Pedersen Galt
1589 Niels Kaas
1614 Jørgen Lunge
1656 Mogens Skeel m. fl.
1663 Otte Ottesen Skeel (eneejer)
1815 S. P. fransk Skeel
1940 O. Skeel
(2012) Hans Henrik Tholstrup
.............................................................................................................