: vandring og klatring i bjerge; i sin mest udtalte form klatring i klipper, sne og is i Højalperne, eventuelt kombineret med skiløb. Kræver fysisk og psykisk egnethed; ukyndige bør benytte bjergfører. En bjergbestigers udrustning omfatter vind- og vandtæt tøj, kraftige bjergstøvler med sømbeslag eller profilgummi og rygsæk med proviant. Under klatring og på sne- og isture anvendes reb, cramponer (klatrejern under støvlerne), klippebolte, respektive isbolte og isøkse, fortrinsvis til trinhugning; i stedet for bjergstøvler benyttes undertiden klatresko med gummi- eller hampsåler. Moderne bjergbestigning begyndte i 19. årh., da de højeste toppe i V-Alperne blev besteget af medlemmer af Alpine Club, London. En dansk bjergbestigerklub blev stiftet 1951.
To kendte bjergbestigere: Tv. Alessandro Gogna; th. Tom Frost i færd med at bestige Mount McKinley.
T.v. Nonnen Henriette d'Angeville bestiger Mont Blane 1838.
T.h. den første bestigning af Matterhorn 1865; tegning af Gustave Dóre.
Et hold, der går i reb på toppen af Aiguille d'Entrèves i Mont Blancgruppen.
To billeder fra S-Patagoniens Cordillerer; t.v. er Chris Bonington på vej op ad Cerro Paine (2670 m o.h.), t.h. en bestigning af Saint-Exupéry-toppen i Fitz Roy-gruppen.
.............................................................................................................