: ballonsyge; lidelse, der på grund af af luftens aftagende iltindhold opstår hos mennesker, der færdes i højder mellem 4000 og 7000 m. De første symptomer er som ved spiritusrus: øget selvfølelse og opstemthed; men snart indtræder træthed, mathed, ubeslutsomhed, søvnbehov og forstyrrelse af dømmekraften. Ved den kritiske tærskel (ca. 7000 m) følger kvælningsfornemmelse, svimmelhed, hovedpine, kvalme, opkastninger og bevidstløshed; ca. 1 times ophold i 7500 m's højde uden ekstra ilttilførsel medfører døden. Indtræder i forskellig højde hos forskellige mennesker; personer med hjerte- og kredsløbslidelser er særlig udsat. Ved flyvning i meget store højder kommer yderligere forstyrrelser: udvidelse af tarmluften på grund af af mindsket ydre lufttryk, hvorved åndedræt og kredsløb hæmmes; spændinger i trommehinden kan fremkalde øresmerter m.m. Behandlingen består i ilttilførsel gennem iltmaske. Passagerer i fly uden trykkabine må i over 4000 m's højde benytte iltmasker.
.............................................................................................................