; højtudviklet klasse af bløddyr med ca. 600 arter; ernærer sig alle af rov. Den største art, kæmpeblæksprutten (Architeuthis), har en 6½ m lang krop og ca. 11 m lange fangarme. I en kappehule på kroppens underside er der en blækkirtel. Kappehulens åbning er spalteformet og forsynet med en tragt, gennem hvilken åndingsvandet pumpes ud, hvorved dyret farer baglæns gennem vandet. Blækkirtlens sekret er mørkebrunt, sprøjtes under fare ud i vandet og tjener som camouflage; hos dybhavsblæksprutter er sekretet lysende. Farvecellerne i huden kan udvides og sammentrækkes, hvorved dyret skifter farve efter omgivelserne; dybhavsblæksprutterne har lysorganer.
Hannen overfører sin sæd til hunnen i en sædbeholder (spermatofor) ved hjælp af en omdannet fangarm, som hos enkelte arter løsrives og nogen tid lever videre i hunnens kappehule. Æggene afsættes enkeltvis eller i geléagtige klumper på sten og vandplanter.
Blæksprutterne lever udelukkende i havet, ofte i store flokke. De mest primitive nulevende blæksprutter er nautilerne fra Det indiske Ocean og Stillehavet; de er forsynet med en udvendig, spiralsnoet, i kamre inddelt skal og er beslægtede med fortidens ammonitter.
De øvrige blæksprutter deles i de ottearmede og tiarmede. Til de første hører træge bunddyr som Octopus, der er sjælden i danske farvande, men almindelig i Middelhavet, hvor den lever i sprækker og huler; dens føde er krebsdyr og muslinger.
Tiarmede blæksprutter har foruden otte fangarme to meget længere tentakler; de er hurtige svømmere, som lever af fisk og snegle og undertiden forfølger deres bytte op over vandoverfladen; hertil hører Sepia, hvis kalkskelet opskylles på stranden ved Vesterhavet, men som selv er sjælden i danske farvande; almindelig er derimod Loligo, der fiskes med eksport for øje.
Kæmpeblæksprutter er enkelte gange drevet i land ved danske kyster og blev i ældre tid opfattet som en slags overnaturlige væsener (»sømunke«). Blæksprutterne tjener til næring for mange havfugle, sæler og tandhvaler og er af betydelig økonomisk betydning i de varmere og varme have.
Skematisk fremstilling af den anatomiske struktur hos en sepiablæksprutte.
A: længdesnit.
B: med åbnet krophule.
Skematisk fremstilling af den anatomiske struktur hos en nautil.
Ottearmet blæksprutte (Octopus vulgaris).
Sepiablæksprutte (Sepia officinalis).
Tiarmet blæksprutte (Loligo vulgaris).
Nautil (Nautilus pompilius).
.............................................................................................................