: musikinstrument, hvis toner dannes ved, at luften i et oftest konisk rør sættes i svingninger ved indblæsning. Man skelner mellem træ- og messing-blæseinstrumenter. Træblæseinstrumenter er bl.a. obo, fløjte og klarinet; messingblæseinstrumenter er bl.a. valdhorn, trompet og basun.
Blæseinstrumenter består af et rør og et mundstykke. Tonen frembringes ved, at en luftstrøm blæses ind gennem mundstykket, hvorved luftsøjlen i røret sættes i svingninger.
Tonehøjden bestemmes af luttsøjlens længde: et langt rør giver dybe toner, et kort høje toner. Et eller flere huller på siden af blæseinstrurnentet forkorter rørets længde, så tonen bliver højere (a). Dækkes tonehullet til, fungerer hele røret (b). Med en række tonehuller fås en skala. Messinginstrumenter har ikke huller, men udtræk eller ventiler. Klangen afhænger dels af rørets indre form (c), dels af den måde, hvorpå luften sættes i vibrationer i mundstykket.
Blæseinstrumenter:
.............................................................................................................