: metode til sammenføjning af metalliske dele ved hjælp af loddemetal. De for alle urenheder og ilter befriede overflader sammenholdes, hvorefter loddemetallet påføres. Rensningen foretages med loddevand eller loddefedt, eventuelt andre rensemidler. Som loddemetal anvendes legeringer med smeltepunkt under 450°C, fortrinsvis mellem tin og bly. Vismutholdige blytin-legeringer har smelteintervaller helt ned til ca. 110°C. Blødlodning anvendes overordentlig meget, bl.a. i konservesdåseindustrien og til lodning af ledninger m.m. Lodning med loddemetaller, der smelter over 450°C, kaldes hårdlodning; en specialform heraf er slaglodning.
.............................................................................................................