: affarvning; kemisk proces, hvorved fx en naturlig grå eller gullig farve fjernes fra garn, papir o.lign. Våde tekstiler bleges i sollys, idet der dannes brintoverilte og ozon, som ødelægger farverne.
Iltfraspaltende (oxiderende) midler er klorkalk og natriumhypoklorit, der bleger bl.a. bomuld og papir; endvidere brintoverilte og natriumperoxid, der bleger silke, uld og fjer, samt perborater, der bruges til blegning af hår og findes i mange vaskemidler og tandpastaer.
Et middel til blegning er også blegejord. I stedet for blegning, der ofte skader tøj, bruges også at overfarve med blåt, som sammen med en i forvejen tilstedeværende gullig farvetone giver synsindtrykket hvidt (optisk hvidt).
.............................................................................................................