***
: kastemaskine, brugt i Norden i ældre tid til krigsbrug; anvendt så sent som i midten af 16. årh. ved belejringen af Malmö. Virkede ved, at spændte sener eller reb satte en vippearm i kraftig, fremadrettet bevægelse, hvorved sten eller brændende emner, anbragt i en skålformet fordybning på enden af armen, i en bue slyngedes mod fjenden.
Det var vigtigt at holde angribere i en vanskelig position, så de ikke kunne kæmpe effektivt. Forsvaret udnyttede højden, så man fra borgmur og tårne havde overblik og kunne beskyde fjenden og samtidig selv være dækket. Typisk for forsvaret af Lilleborg var, at det var delt op på mange led, som alle skulle forceres eller erobres før borgen var besejret. Vandfladen, forborgene, tårne og spærremure er eksempler på enkeltdele af den samlede befæstning af Lilleborg.
Store blider kunne slynge sten på 100 kg op til 300 meter væk.
Generelt var middelalderens krigskunst både alsidig og avanceret. Fjender og forsvarere brugte samme våben. Man dækkede sig med skjolde og ringbrynjer. På distancen blev armbrøsten det almindelige skydevåben i 1200-tallet. Var fjenden kommet for tæt på borgmuren kunne fodangler (partisansøm) spredes foran muren, for at såre heste eller mænd, der trådte på dem. Nærkampe blev udkæmpet med sværd, dolke, økser og spyd. I anden halvdel af 1100-tallet dukkede bliderne op ved belejringskrigene. Det var en ny form for kastemaskine, der fungerede ved hjælp af en tung kontravægt i enden af en vægtstang. Med den kunne hundrede kilo tunge sten kastes 2-300 meter mod murværket på en belejret borg. Bliden kunne også sende tønder med brændende olie af sted for at sætte borgen i brand, eller ådsler kunne kastes over borgmuren i forsøget på at sprede sot og sygdom.
En blide er en krigsmaskine fra middelalderen. Dens konstruktion muliggør effektive kast af genstande fx sten, brændende genstande, døde dyr eller sågar mennesker, oftest mod belejrede borge og byer. Når bliden kastede døde dyr, var det for at sprede sygdom blandt borgens indbyggere.
Det menes, at kineserne var de første til at bruge blider allerede i det 6. århundrede fødtKr. Kendskabet til de nye og meget effektive belejringsmaskiner spredte sig mod vest til de arabiske lande og kom i det 9. århundrede e.Kr. til Europa.
Der har i mange år eksisteret modeller af af de enorme krigsmaskiner. Middelaldercentret har den største danske blide. Den var i lang tid den største i verden, men i juni 2005 blev den overgået af en blide på Warwick Castle i England. Museet har også verdens ældste blide, der blev bygget i anledning Nykøbing Falsters 700 års jubilæum i 1989.
Blidens opbygning og virkemåde
Bliden på Middelaldercentret. De store hjul bruges til at spænde bliden
Bliden virker efter vægtstangsprincippet, og den udmærker sig ved meget effektivt at overføre beliggenhedsenergi (potentiel energi) til bevægelsesenergi (kinetisk energi) i et projektil. Den består af en lang hovedarm (vægtstangen), der roterer omkring en aksel. I den ene ende af hovedarmen hænger kontravægten (drivkraften) tæt på akslen. I den anden ende er der monteret en slyngepose, i hvilket projektilet ligger – langt fra akslen. Når bliden lades, står hovedarmen låst med slyngposen mod jorden og ballasten oppe i luften, som indeholder den potentielle energi, der skal drive værket.
Når hovedarmen ikke længere holdes fast, vil den begynde at rotere, og slyngposen følger med, imens den accelereres i en rotationsbevægelse. På et tidspunkt, bestemt af vinklen mellem slyngeposen og hovedarmen, frigives projektilet og forsætter sin bane mod målet.
I middelalderen var der to måder at hive kastearmen ned til kast. Den ene foregår ved, at mange mennesker trækker den ned med et reb, der går igennem taljer for at formindske den kraft der skal bruges.
Den anden mulighed er at lade tovet gå omkring en akse, der sidder mellem to hjul, som to eller fire mand kan gå rundt i. Den kræver mindre mandskab.
.............................................................................................................