: total mangel på synsevne; medfødt eller opstået ved sygdom eller ulykkestilfælde. I daglig tale og i retssproget tillige en så udpræget grad af svagsynethed, at patienten ikke kan orientere sig uden for sine vante omgivelser. Kan skyldes beskadigelser på fosterstadiet, sygdomme i selve øjet, afbrydelse af nerveforbindelsen mellem øje og hjerne, eventuelt af hysterisk karakter, eller forstyrrelser i hjernen. Helbredelse er ikke udelukket, hvis lidelsen, der forårsager blindheden, sidder i øjets optiske apparat.
.............................................................................................................