: narretablet, placebo; et ikke-aktivt lægemiddel. Anvendes, når virkningen af et nyt medikament ønskes undersøgt. Man deler patienterne op i to grupper og giver medikamentet til den ene gruppe og blindtabletten til den anden, uden at de ved, hvem der får hvad. På den måde undgås, at en indbildt virkning tilskrives medikamentet, idet den også ville opstå i blindtabletgruppen. Man kan lave dobbeltblindforsøg, hvor heller ikke lægerne ved, hvad patienterne får; det afsløres først ved forsøgets slutning, når en kode brydes. På den måde undgås, at læger og plejepersonale kan have uvilligt indflydelse på medikamentets effekt på de enkelte patienter.
.............................................................................................................