(tysk): kortvarigt, kraftigt lys, frembragt ad kunstig vej, især til fotografering. Tidligere frembragtes lyset ved afbrænding af blitzpulver, magnesium- eller aluminiumpulver, blandet med et stærkt iltafgivende stof som kaliumklorat.
Nu fortrængt af blitzpærer, der antændes ad elektrisk vej og kan bestå af tynd magnesium- eller aluminiumfolie i en iltatmosfære (vakublitz). Den elektriske strøm til antændelse af pæren leveres af et batteri eller en akkumulator.
I en elektron blitz, hvor blitzpæren er fyldt med en særlig luftblanding, omdannes den af batteriet leverede spænding til en pulserende spænding, som forstærkes til ca. 500 volt. Over et elektrisk system oplades en kondensator, som ved afladning, der synkroniseres med kameraets lukker, får blitzlampen til at lyse.
Elektronblitzpærer kan i modsætning til vakublitzpærer anvendes mange gange.
.............................................................................................................