: blod fra forskellige individer kan inddeles i visse grupper (A, B, AB, O m.fl.) på grundlag af indbyrdes ligheder og forskelle med hensyn til blodets egenskaber. Blod fra mennesker med forskellig blodtype kan ikke forliges. Derfor må man ved blodtransfusion sørge for, at en bloddonor har samme blodtype som modtageren, hvis man vil undgå risiko for en chokagtig sygdomstilstand, den såkaldte transfusionsreaktion. Blodtyperne kan sammenfattes i forskellige blodtypesystemer; men i almindeligt praktisk lægearbejde tages der kun hensyn til ABO-(AB-nul-) og rhesussystemet. ABO-systemet er udtryk for, at der i de røde blodlegemer findes to forskellige, karakteristiske æggehvidestoffer, A og B, som kan optræde i 4 kombinationer: A, B, AB og O, som hverken er A eller B. I blodplasmaet kan findes to slags antistoffer: anti-A og anti-B; blodtype A har anti-B i plasmaet, type B har anti-A, type O har både anti-A og anti-B, og type AB har ingen af antistofferne. Hvis blod fra to mennesker med forskellig blodtype blandes sammen, kan reaktionen mellem den ene persons blodlegemer og den anden persons plasma-antistoffer få blodlegemerne til at klumpe sammen; det er denne reaktion, som ligger til grund for inddelingen i blodtyper. I Danmark har 42 % af befolkningen type A, 42 % type O, 12 % type B og 4 % type AB. Procenterne varierer lidt efter menneskeracerne.
.............................................................................................................