
Giovanni Boccaccio portrætteret af Andrea del Castagno (15. årh.). Firenze, Sant' Apollonia.
Boccaccio [bo'kɑtʃo] (1313-75): italiensk digter; købmandssøn fra Firenze. Hovedværket er novellesamlingen II Decamerone (dansk 1904), hvor syv kvinder og tre mænd, flygtet fra pesten i Firenze 1348, fordriver tiden med at fortælle historier. Skønt meget af novellestoffet er lånt, giver Boccaccio det en personlig udformning, og rammen om novellerne er helt hans egen. Bruger i visse af sine digte for 1. gang på italiensk ottave-versemålet. Hans rige produktion omfatter bl.a. ridderromanen Filostrate, romanen Fiammetta, litterære afhandlinger og en kommentar til Dantes La diuina commedia.

Illustration fra heltedigtet »Teseide« i et fransk håndskrift fra 15. årh. Wien, Nationalbiblioteket.

Illustration fra »Decameron« i et fransk håndskrift fra 14. årh. Wien, Nationalbiblioteket.

Boccaccio læser sine noveller højt; illustration i et Boccaccio-håndskrift fra 14. årh. Firenze, Biblioteca Laurenziana.
.............................................................................................................