: et trykt arbejde på 49 sider og derover; til og med 48 sider kaldes det småtryk eller pjece. Bøger findes i forskellige formater; til og med en højde på 25 cm kaldes de oktav, mellem 26 og 35 cm kvart, derover folio. Er bogens bredde større end højden, tales der om tværoktav, -kvart og -folio. Bogen er opstået af babyloniernes lertavler og ægypternes papyrusruller, der senere, bl.a. i Rom, erstattedes af bogruller med pergamentblade. Pergamentet egnede sig imidlertid bedre til at falses i læg, der blev hæftet sammen med tråd i ryggen, hvorved nutidens bogtype opstod og blev enerådende omkring 300 e.Kr. I 13. årh. afløste det i Kina opfundne papir pergamentet. Bogen var håndskreven indtil bogtrykkunstens opfindelse ca. 1440, hvorefter den fremstilledes ved hjælp af udskårne træplader, senere løse blytyper og i nutiden adskillige andre metoder, bl.a. fotografiske. Ordet bog kan også betegne en underafdeling af et større værk, fx 1. Mosebog.
En lertavle med kileskrift fra 3. årtusind fødtKr. Paris, Louvre.
Et fragment af en papyrusrulle fra 5. årh. fødtKr., fundet i Elefantine.
Antonella da Messinas "Skt. Hieronymus i sit studerekammer« (udsnit).
En illumineret side fra en bønnebog, »Heures«, der har tilhørt en hertuginde af Bourgogne (14. årh.).
Side af en inkunabel fra 15. årh.
Titelblad fra førsteudgaven af Georgius Agricolas -De re metallica-, udgivet af den berømte bogtrykker Johann Froben i Basel 1556.
Illustration fra »De historia stirpium commentarii« af Leonhard Fuchs (16. årh.)
Illustration fra en urtebog fra 18. årh.
.............................................................................................................