: allitteration; stavrim. Især i oldnordisk poesi en teknik, ifølge hvilken sædvanligvis 3 ud af 4 betonede ord i to verslinjer begynder med samme konsonant eller forskellig vokal for at angive en versrytme. Undertiden, både i poesi og prosa, brugt for at skabe en rytmisk effekt, fx i Oehlenschlägers Helge:
Tænk, da den tapre Fader faldt uden Tårer;
og red til Odins Rige på røden Sleipner.
.............................................................................................................