Bohuslän er rigt på helleristninger fra bronzealderen. Denne, hvori motivet er trukket op med farve, viser en mand, der frembærer et bemandet skib.
['bo.hu.slæ.n]: landskab i Sverige ved Kattegat, mellem Göteborg og Norge; 4435 km²; hovedby Uddevalla. Kysten er en udpræget skærgårdskyst med talrige fiskerlejer; ellers er terrænet overvejende lavland med granitklipper, dækket af moræneog havaflejringer. Agerbrug, fiskeri og granitbrydning. Berømte helleristninger fra bronzealderen og rige ravfund fra jernalderen, især nær Grebestad. Hørte indtil Roskildefreden 1658 til det dansk-norske rige.
Den lille fiskerby Smögen i Bohuslän er et søgt badested og mål for mange fritidssejlere.
Svarteberg Kirke i Bohuslän.
.............................................................................................................