Strategisk bombardement udført af fly fra USAs luftvåben under 2. verdenskrig.
bombefly: fly, der kan medføre og fælde bomber, torpedoer eller andre eksplosive våben. Udvikledes under 1. verdenskrig, hvor der i begyndelsen blot kunne nedkastes stålspidsforsynede pile, håndgranater o.lign. De første egentlige tomotorers bombefly kom i brug 1916, således de tyske »Gotha«-fly, der bombede London; senere kom det engelske firmotorers Handley Page V /1500, der kunne medføre 3 t bomber.
I mellemkrigsårene anvendte italienerne bombefly i Abessinien 1936, og Legion Condor udprøvede dykbombeflyet Junkers Ju 87 »Stuka« samt Heinkel He 111 i Spanske Borgerkrig og opnåede gode resultater i begyndelsen af 2. verdenskrig i bl.a. Polen, Nederland, Belgien samt ved Dunkirk med disse fly. Den strategiske bombning af tyske byer og industrier af amerikanske dagbombefly som »Flyvende Fæstning« B-17 og »Liberator« og britiske natbombefly som de firmotorers »Lancaster«, »Halifax« m.fl., der medførte bomber på op til 10 t, såkaldte kvarterbomber, samt bombningen af Japan med »Mitchell«, »Liberator« og »Super-Fæstninger«, bl.a. med atombomberne mod Hiroshima og Nagasaki, bidrog afgørende til De Allieredes sejr over Aksemagterne. Amerikanske B-52 ottemotorers jetbombere blev anvendt i Vietnam mod bl.a. Hanoi, dog kun med konventionelle bomber. Bombeflyets rolle er nu betydelig reduceret, idet missilbevæbnede kampfly og interkontinentale og mellemdistancemissiler med og uden atomladninger mere og mere overtager bombeflyets tidligere rolle.
.............................................................................................................