![Artikel billede](/images/itempics/1913438718909058.jpg)
borgen i Fènis i Aostadalen (14. årh.);
: befæstet bolig eller tilflugtssted, især fra tiden før artilleriets fremkomst. I Danmark kendes tilflugtsborge fra oldtidens slutning, bl.a. de to »Gammelborge« på Bornholm og Borremose ved Års i Jylland. I begyndelsen af historisk tid bestod borgene blot af et palisadeværk eller en jordvold, fx Dannevirke; i middelalderen udvikledes slotsagtige ridderborge, der var bolig for adelen; de inddeles i høj- eller herreborge som Borreby på Sjælland og Hesselager på Fyn, og vandborge, bygget på vanskelig tilgængelige steder, omgivet af vandgrave, fx Egeskov på Fyn. Som tilflugtssted for befolkningen tjente ridderborgene og stenkirkerne. De danske rundkirker opførtes først og fremmest i forsvarsøjemed; de findes især på Bornholm, hvor også Hammershus er et typisk eksempel på en højborg. Ved artilleriets fremkomst mistede borgen sin værdi som tilflugtssted, og adelens boliger blev fremover slotte og herregårde.
![Artikel billede](/images/itempics/6028369019994462.jpg)
Windsor Castle (12. årh.);
![Artikel billede](/images/itempics/47981453137587987.jpg)
borgen / slottet Marienburg (1280) i Polen.
![Artikel billede](/images/itempics/4089142388149026.jpg)
borgen i Matsumoto, Japan (16. årh.).
![Artikel billede](/images/itempics/10515435985813476.jpg)
Château Gaillard i Frankrig
![Artikel billede](/images/itempics/2057711062781159.jpg)
Kidwelly Castle, Wales (12. årh.)
![Artikel billede](/images/itempics/010050991525383357.jpg)
Friedrich 2. opførte Castel del Monte med trapezformet grundplan i Apulien.
![Artikel billede](/images/itempics/8473982428500989.jpg)
korsfarerborgen Krak des Chevaliers i Syrien.
![Artikel billede](/images/itempics/2221868173297773.jpg)
Spøttrup NV for Skive er et godt eksempel på senmiddelalderens danske herreborge, befæstet med vold og grav.
![Artikel billede](/images/itempics/5697455029688624.jpg)
Skema over en typisk normannisk borg, i hvilken de forskellige funktioner var samlet i et stort forsvarstårn.
![Artikel billede](/images/itempics/8298442642472485.jpg)
en tegning af The Tower of London, på en gang en befæstet borg og et herresæde.
![Artikel billede](/images/itempics/9456796627781008.jpg)
Alcázer i Segovia er en typisk middelalderlig maurisk fæstningsborg
![Artikel billede](/images/itempics/45810225824454364.jpg)
St. Pierre-borgen i Aostadalen (11.13. årh.).
![Artikel billede](/images/itempics/884011463187283.jpg)
Borgen Katz ved Rhinen nær Skt. Goarshausen (14. årh.)
![Artikel billede](/images/itempics/9083217846872207.jpg)
Château de Chaumont-sur-Loire (15. årh.).
![Artikel billede](/images/itempics/2628431144976296.jpg)
Coca-borgen i Gammel Castilien (15. årh.).
![Artikel billede](/images/itempics/4803882003519892.jpg)
Hammershus på Bornholm var omkring 1400 et af Nordeuropas største borganlæg og er i vore dage Nordens største borgruin.
.............................................................................................................