Borgerstandens tidlige udvikling er nært forbundet med den håndværksmæssige og kommercielle virksomhed i middelalderbyen. Miniature fra »Croniques de Charlemagne«, som illustrerer det travle liv i en flamsk by i det 14. årh.
borgerstanden i et stænderdelt samfund den stand, der består af byboende handlende og håndværkere til forskel fra adel, gejstlighed og bondestand. Statsretligt undertiden slået sammen med bondestanden til tredjestand som i Frankrig før revolutionen 1789, skønt der vitterlig var stor forskel på de to stænders vilkår. Har som regel været privilegeret i forhold til bondestanden; men i det gamle Kina rangerede bønder over håndværkere og købmænd. I fristæder og bystater skete der ofte en deling af borgerstanden i små- og storborgere med de sidste som magthavere og kulturbærere. I en del europæiske lande fik borgerstanden nogen indflydelse på regeringen fra 13. årh. gennem stænderforsamlinger; i England indkaldtes borgere til parlamentet 1265. Norden deltog kun i ringe grad i denne udvikling; til gengæld frembød Danmark det klareste eksempel på en ny tendens i 17. årh., da konge og borgerstand fandt sammen i magtkampen mod adelen. Resultatet blev enevælden, hvor borgerstanden spillede en stor rolle i administrationen og staten kraftigt støttede handel og industri. I oplysningstiden vendte borgerstanden sig mod fyrstemagten; revolutionerne fra 1789 til 1848 var borgerlige. Derefter overgik initiativet til bønder og arbejdere; men samtidig forsvandt stænderinddelingen og dermed borgerstanden i egentligste forstand.
Borgerstanden beherskede pengemarkedet. Her M. van Roymerswaele: »vekselereren og hans hustru«. München, Alte Pinakothek.
Den franske Revolution beseglede borgerskabets magtovertagelse. »Boldhuseden aflægges«. Paris, Musée Garnavalet.
.............................................................................................................