Borremoseanlægget, fotograferet fra luften. Sporene efter jernalderhusene ses tydeligt inden for den omgivende grav.
: forsvarsanlæg og landsby fra førromersk jernalder nær Års i Himmerland på en holm i mosen. Holmen har været befæstet ved en grav, hvorover en jordbro har ført; ved holmens sydøstlige indgang har der været en ca. 25 m lang grav med indvendige palisader og hvortil der har været et stenlagt vadested fra det faste land. Mod NØ har man fundet et aflangt vandreservoir til brug under belejring. Har været beboet i to omgange. 1. gang, ca. 125 fødtKr., har man bygget borgen; derefter viser bevoksningen, at holmen har ligget øde, men at den atter er blevet befolket ca. 50 fødtKr., hvor man har opført en landsby, men ikke genbefæstet borgen. Den 2. bro mellem holmen og fastlandet er anlagt i denne sidste fase og fortsætter ind mellem landsbyhusene med en stenlagt vej, 3 m bred og 70 m lang. Husene er typiske jernalder-langhuse; det største var 23x6 m. 1946-48 fandt man tre moselig i Borremose.
.............................................................................................................