: tidligere et selvstændigt forbrydelsesbegreb i dansk strafferet; straffes nu kun, for så vidt bortførelsen falder ind under det almindelige begreb frihedsberøvelse. Efter § 261 i borgerlig straffelov straffes den, som berøver en anden friheden, med fængsel eller under formildende omstændigheder med hæfte. Sker det for vindings skyld, eller har frihedsberøvelsen været langvarig eller bestået i, at nogen uberettiget holdes i forvaring som sindssyg eller åndssvag eller bringes i fremmed krigstjeneste eller i fangenskab eller anden afhængighed i fremmed land, er straffen fængsel i op til 12 år.
.............................................................................................................