: dansk adelsslægt, kendt fra ca. 1400; besad store godser i Skåne og på Øerne, især Fyn. Familien talte i 16. og 17. årh. adskillige betydelige medlemmer såsom flere rigsrådsmedlemmer, astronomen Tyge Brahe og de lærde damer Karen og Sophie Brahe.
Preben Brahe (1711-86) døde som slægtens sidste mand; men navnet lever videre i den grevelige slægt Bille Brahe, idet Henrik Bille til Hvedholm 1788 fik patent på navnet.
: Tillige en svensk adelsslægt, i 15. årh. udskilt fra den danske slægt. Blandt dens medlemmer var Ebba Brahe (1596-1674), Gustaf Adolfs ungdomselskede; et ægteskab mellem dem forpurredes af enkedronningen, og Ebba Brahe ægtede 1618 Jacob de la Gardie.
Per Brahe den Ældre (1520-90) støttede Gustaf Vasa og var medvirkende til Erik 14.s fald; greve 1561. Per Brahe den Yngre (1602-80), rigsdrost 1641, var generalguvernør i Finland 1648-54 og rigsformynder efter Karl Gustafs død 1660.
.............................................................................................................