Byzantinsk kunst. Kejserinde Theodora med følge; mosaik i kirken San Vitale i Ravenna fra ca. 550.
byzan'tinsk kunst blev udviklet i Byzantinske Rige fra ca. 350 med centrum i Konstantinopel (Istanbul). Byzantinsk kunst havde romerske, græske og orientalske forudsætninger og blomstrede første gang under Justinian I (482-565) med en række kuppelkirker, bl.a. Hagia Sofia (Sofiakirken) i Konstantinopel og flere kirker i Ravenna, bl.a. San Vitale; her fandtes også en fornem mosaikkunst, et af byzantinsk kunsts væsentligste udtryksmidler. Udviklingen blev afbrudt 726-843 under billedstriden (se billedstorm) og fortsatte med mosaikudsmykning af bl.a. Marcuskirken i Venezia indtil korsriddernes plyndring af Konstantinopel 1204. I byzantinsk kunsts sidste blomstringstid ca. 1261-1453 dyrkedes især maleriet (fresko-, ikon-, og bogmaleri) med flere centrer i Grækenland, bl.a. i Athos. Se: Dagmarkorset; ikon; mosaik; Ravenna.
Byzantinsk kunst. Hagia Sofia i Istanbul, opført som kristen kirke 532-37. Efter tyrkernes erobring af byen 1453 blev bygningen taget i brug som moske (litografi efter akvarel fra 1800-tallet).
........................................................................................................................