['kæləhən], født 1912: britiske politiker; Labour. Finansminister 1964-67, indenrigsminister 1967-70, udenrigsminister 1974-76, premierminister 1976-79; formand for Labour 1976-80. Som regeringsleder søgte Callaghan at dæmme op for landets svære økonomiske krise vha. finans- og indkomst-politiske stramninger, delvis på trods af fagforeningerne. Labours valgnederlag 1979 førte til et internt parti opgør hvorefter venstrefløjen styrkedes, bl.a. afløstes Callaghan som partileder af M. Foot.
........................................................................................................................