[ka'my], 1913-60: fransk forfatter, født i Algeriet. I romanen Den fremmede (1942, dansk 1944) skildrer Camus som en af de første det moderne, fremmedgjorte menneske i en absurd verden, hvor Gud er død. Fra erkendelse af absurditeten går udviklingen hos Camus til oprør imod den, gennem menneskelig solidaritet, som vist i romanen Pesten (1947, dansk 1948). Øvrige romaner bl.a. Faldet (1956, dansk 1957). Desuden filosofiske, politiske og litterære essays, mest kendt Sisyfosmyten (1942, dansk 1960), den filosofiske fremstilling af absurditetens teori, og Oprøreren (1951, dansk 1964). Dramaer bl.a. Caligula (1938, opført 1944, dansk 1947) og novellesamlingen Eksil og kongedømme (1957, dansk 1958). Nobelpris 1957.
........................................................................................................................