Cata'lonien, spansk Cataluna: landskab og region i NØ-Spanien; 31.930 km², 5,9 mio indb.1981. Vigtigste by Barcelona. Omfatter dele af Pyrenæerne og Catalonske Bjerge. Subtropisk klima med vinterregn. Udbredt kunstvanding og vinavl. Landets tættest befolkede og mest industrialiserede område. Turisme især ved Costa Brava og Costa Dorada. Catalonien indgik 1137 i Aragonien, der 1479 forenedes med Castilien til kongeriget Spanien. Befolkningen har bevaret sin nationale egenart og eget sprog, catalansk. I slutn. af 1800-tallet opstod en stærk separatistbevægelse, der i 1931 erklærede Catalonien for republik; Catalonien opnåede selvstyre i 1932. 1939 gjorde Franco ende på Cataloniens selvstændighed.
........................................................................................................................