Chile. Landets tre største byer samt Jordens sydligste by; de øvrige bysymboler (uden navne) viser koncentrationen af større byer i den nordlige og midterste del af Chile. Landet er 18 gange større end Danmark.
Chile: republik; 756.626 km². Hovedstad Santiago, 4,3 mio indb. 1985.
Befolkning: 7,4 mio. 1960; 8,9 mio 1970; 12,0 mio 1985, størstedelen mestizer. Religion: 90% romersk-katolske kirke.
Sprog: spansk.
Vigtigste eksporlvarer (i pct. af samlede eksport 1984): kobber 44,3; frugt og grønt 9,0. Vigtigste handelspartnere USA, Japan og Brasilien. BNP pr. indb. 1983 $ 1870 (DK $11 490).
Møntfod: peso a 100 centavos.
: republik i Sydamerika. Karakteristisk ved en nord-syd længde på 4300 km, mens bredden ikke overstiger 400 km, Chile er et udpræget bjergland. Den centrale længdedal består af flodog moræneaflejringer og her bor størstedelen af befolkningen. Mod nord er klimaet subtropisk Ørken, i den midterste del subtropisk vinterregn og mod syd tempereret med helårsregn.
• ØKONOMI OG ERHVERV. Ca. 15% af befolkningen var 1983 beskæftiget i landbruget, mens kun 6% af arealet er opdyrket. Ved jordreformen 1965 fik Chile en jævnere fordeling af jorden. Der dyrkes især subtropiske frugter, vin, majs, ris, hvede og kartofler. Stor import af billige landbrugsprodukter førte i beg. af 1980erne til drastisk fald i landbrugsproduktionen. Minedrift spiller en væsentlig rolle for Chiles økonomi, der især er stærkt afhængig af afsætning og priser på kobber. Chile er verdens største kobbermalmsproducent. Desuden stor produktion af chilesalpeter, jernmalm, guld, sølv og manganmalm samt kul og olie. Industrien er relativt veludviklet med hovedvægten på tekstil- og næringsmiddelindustrien (bl.a. vin). Kobberminerne og -industrien blev med mange andre industrier nationaliseret i 1971; nationaliseringen af kobberindustrien blev opretholdt efter Allendes fald, dog udbetaltes erstatninger til de amerikanske selskaber. Faldende kobberpriser har bidraget til store økonomiske problemer, og en arbejdsløshed på ca. 40% 1985. Chile hører til de mest gældstyngede lande i verden.
• HISTORIE. (Før 1818, se Latinamerika.) Chile blev 1818 selvstændig republik; godsejerne sikredes indflydelsesrig position og frem til 1925 udelukkedes analfabeter og jordløse fra politiske indflydelse. Chiles rige forekomster af chilesalpeter og kobber skabte grundlag for kraftig velstand der øgedes ved Salpeterkrigen 1873-74. Afhængigheden af verdensmarkedets salpeter- og kobberpriser bragte fra 1915 Chile ind i vekslende finanskriser og har bevirket at landet fra 1945 har befundet sig i permanent økonomiske krise; 1920erne og 1930erne var præget af statskup og strejker. Samtidig udvikling af partisystem: højreparti (godsejere), centrumsparti (kristelige demokrater) og en venstrefløj (socialister og kommunister).
• Politik. Efter valget 1964 af kristelig-demokratisk præsident indledtes jordreformer og statsinvesteringer i udenlandsk ejede virksomheder, bl.a. inden for kobberindustrien, dog fortsat økonomiske vanskeligheder og øget misfornøjelse blandt arbejderne med reformernes ringe omfang. Ved valget 1970 vandt socialisten S. Allende, støttet af en folkefrontskoalition af bl.a. radikale, socialister og kommunister, en kneben valgsejr og valgtes af parlamentet med kristelig-demokraternes stemmer til præsident. Allende bestræbte sig på at omdanne Chile til en socialistisk stat med fastholdelse af borgerligt demokratiske institutioner; hans reform-politiske stødte på stærk modstand fra folkefrontens venstrefløj, men især fra middelklassen. Indenrigs-politiske modarbejdedes Allendes regime med lukning af fabrikker, investeringsstop og lammelse af landevejstransporten. Udenrigs-politiske ved tilbagetrækning af amerikanske kapital fra landet, USA 's pres på verdensmarkedspriserne på kobber og standsning af u-landshjælpen fra både USA og Verdensbanken. Såvel den politiske som økonomiske situation var uholdbar og 1973 gennemførte militæret et statskup, støttet af CIA, hvorved Allende omkom. Det nye regime under ledelse af hærchefen Pinochet Ugarte opløste parlamentet og forbød folkefrontspartierne hvis medlemmer herefter udsattes for blodige forfølgelser. En stor del af de nationaliserede industrier, dog ikke kobberindustrien, og banker blev givet tilbage til de tidl. ejere eller erstatning udbetaltes. Samtidig indledtes en stærkt konservativ økonomisk politik der ramte arbejderbefolkningen, men blev til gavn for borgerskabet og dele af mellemlagene. Militærregimets internationale isolering pga. den brutale undertrykkelse af politiske modstandere, såvel venstrefløjsgrupper som kristelige demokrater og den katolske kirke, førte til forsøgsvis mildning af styret i midten af 1970erne. Fra 1977, efter strejke i kobberminerne, indledtes igen en skarp kurs med forfølgelse af politiske modstandere og fagforeningsledere. Samtidig med at den venstreorienterede opposition styrkedes blev den borgerlige opposition skarpere og også moderate mil.-Iedere udtrykte kritik af regimets manglende demokratisering. Dette førte i 1980 til en udrensning af den moderate fløj af styret og samme år vedtoges en ny forfatning der sikrede præsident Pinochets forbliven ved magten i hvert fald til 1989 og en styrkelse af den skarpe kurs mod oppositionen. Den økonomiske nedgang fra 1982 ramte befolkningen hårdt økonomisk og førte til øget arbejdsløshed; den splittede opposition styrkedes og efter landsomfattende demonstrationer og strejker og kritik både fra militær og borgerskab indførtes begrænsede demokratiske lempelser, og 1987 blev politiske partier undt. marxistiske tilladt. 1989 afholdtes folkeafstemning om Pinochets forbliven ved magten. Et flertal stemte imod, og samme år valgtes en moderat oppositionskandidat til præsident. 1984 underskrev Chile en fredsaftale med Argentina der bilagde den årelange strid om Beaglekanalen på sydspidsen af Sydamerika.
........................................................................................................................