Christian I; udsnit af Andrea Mantegnas formodede portræt af kongen, malet 1474 i Castello di San Giorgio i Mantova.
Christian I, 1426-81: konge af Danmark fra 1448, af Norge fra 1450 efter sejr over Karl VIII Knutsson; af dennes modstandere 1457 indsat som konge af Sverige. 1460 hertug af Slesvig og greve af Holsten mod løfte om at de to lande skulle blive "evig tilsammen udelte". Fordrevet fra Sverige 1464 og ved generobringsforsøg besejret af Sten Sture d.æ. 1471. Pantsatte 1469 Orkney- og Shetlandsøerne.
Christian II; ældste portræt af kongen, malet 1514 af den estiske maler Michel Sitlow.
Christian II, 1481-1559: konge af Danmark-Norge 1513-23 og af Sverige 1520-23, søn af kong Hans; 1506-12 vicekonge i Norge, traf her sin senere elskerinde Dyveke og dennes mor Sigbrit Willoms. Christian måtte ved tronbestigelsen underskrive en håndfæstning der gav rigsrådet vidtgående beføjelser. Henrettelsen af Torben Oxe 1517 bragte Christian i modsætning til adelen. 1520 erobrede Christian efter flere forgæves angreb Sverige og lod samme år lederne af Sturepartiet henrette ved Stockholms blodbad. Christian gennemførte 1521 ny købstadsordning til fordel for dansk købmænd, imod håndfæstningen; 1523 gjorde adel og gejstlighed oprør, Christian flygtede til Nederlandene; 1531 gjorde Christian med Karl V's hjælp landgang i Norge, hyldedes her som konge, men lokkedes 1532 til Danmark, førtes 1533 som fange til Sønderborg Slot og flyttedes 1549 til Kalundborg Slot.
Christian III; udsnit af Jacob Bincks træsnit til Christian IIl's bibel (1550).
Christian III, 1503-59: konge fra 1534, søn af Frederik I; overtog hertugdømmerne ved faderens død 1533, delte dem 1544 med sine brødre Hans og Adolf af Gottorp. Christian var ivrig protestant men valgtes trods uvilje fra katolsk Rigsråds flertal til konge efter Lübecks angreb på Danmark 1534; indtog riget under Grevens fejde 1534-36 med Johan Rantzaus hjælp. Gennemførte reformationen 1536.
Christian IV; efter maleri af Karel van Mander.
Christian IV, 1577-1648: konge fra 1588, søn af Frederik II; 1588-96 under formynderregering bestående af 4 rigsråder. 1597 gift med Anna Cathrine af Brandenburg (1575-1612), 1615-30 gift med Kirstine Munk. Arbejdede energisk for at gøre riget til Nordeuropas stærkeste magt både politisk, militært og økonomisk og gik især ind for skabelsen af en stærk sømagt; økonomisk førte Christian en merkantilistisk politik; udenrigspolitisk førte Kalmarkrigen ikke til noget resultat og Christians deltagelse i Trediveårskrigen bragte landet til randen af ruin. Christians personlige deltagelse i slaget ved Kolberger Heide under Torstenssonkrigen kunne ikke afværge dansk nederlag. Freden i Brömsebro bekræftede Sveriges førerstilling i Norden og bevirkede indadtil at Christian i større udstrækning måtte underkaste sig Rigsrådet trods Christians forgæves forsøg på støtte fra svigersønnerne Ulfeldt og Sehested.
Christian IV opførte i Kbh. bl.a. Børsen, Regensen, Holmens Kirke, Rosenborg, Trinitatis Kirke med Rundetårn, dele af Nyboder og anlagde bl.a. Christianshavn.
Christian V; efter maleri af Jacob d'Agar.
Christian V, 1646-99: konge fra 1670, søn af Frederik III; salvedes 1670 som første arvekonge under enevælden. Lod sig i begyndelsen af sit styre lede af Griffenfeld, men lod 1676 denne falde. Søgte forgæves at tilbageerobre Skåne under Skånske Krig. Indførte 1683 Danske Lov og 1687 Norske Lov.
Christian VI; udsnit af maleri af J. S. Wahl.
Christian VI, 1699-1746: konge fra 1730, søn af Frederik IV; var upopulær pga. stærk pietistisk fromhed; indførte 1735 kirketvang. Christians regeringstid præget af økonomisk nedgang især for landbruget hvilket bl.a. medførte Stavnsbåndets indførelse 1733. Skønt tyskorienteret ønskede Christian oprettet en dansk embedsmandsstand hvorfor han 1736 indførte juridisk embedseksamen.
Christian VII; stik efter maleri af Angelika Kauffmann, 1768.
Christian VII, 1749-1808: konge fra 1766, søn af Frederik V. Efter en udenlandsrejse 1768 brød Christians sindssygdom frem for alvor og forværredes i de følgende år. 1710-72 var den reelle magt hos Christians livlæge Struensee. Efter statskup 1784 overgik regeringsmagten til sønnen den senere Frederik VI.
Christian VIII.
Christian VIII, 1786-1848: konge fra 1839; søn af arveprins Frederik; blev 1813 statholder i Norge, underskrev Eidsvoll-forfatningen og blev konge af Norge 1814; abdicerede samme år da Sverige under krigstrussel oprettede svensk-norsk union. 1846 udstedte Christian Det Åbne Brev om arvefølgen i Hertugdømmerne. Under Christian øgedes den liberale opposition mod enevælden.
Christian IX.
Christian IX, 1818-1906: konge fra 1863, søn af hertug Wilhelm af Glücksburg. Ifølge Tronfølgeloven af 1853 skulle tronen overtages af Christian og være arvelig for hans mandlige efterkommere. Christian måtte underskrive Novemberforfatningen hvis følger blev krigen 1864 og tabet af Hertugdømmerne; tog i årene efter krigen parti for Højre og støttede Estrups provisoriepolitik og kamp mod parlamentarisme. Blev i sine sidste år populær som Europas svigerfader".
Christian X.
Christian X, 1870-1947: konge fra 1912, konge af Island 1918-44; søn af Frederik VIII; bidrog aug. 1914 til at løse den politiske krise som tysk krav om minespærring af bælterne havde medført. Christians afskedigelse af ministeriet Zahle marts 1920 i den tro at det ikke længere havde parlamentarisk flertal udløste politisk krise (Påskekrisen). Afslog nov. 1940 forslag om dannelse af en ikkeparlamentarisk regering. En krise fremkaldt af Christians takketelegram til Hitler 1942 (Telegramkrisen) førte til Scavenius' regeringsdannelse. Christian var fra aug. 1943 reelt fange på Sorgenfri Slot hvor han nægtede at acceptere ministeriet Scavenius' demission. Var besættelsestidens nationale samlingsmærke.
........................................................................................................................