[klo'dεl], 1868-1955: fransk digter og diplomat; 1920-21 gesandt i Danmark. Claudel er en af de mest markante repræsentanter for de fransk ny-katolske forfattere. En symbolistisk-kristen livsanskuelse går gennem hele hans omfattende forfatterskab. Betydeligste værker er de store helgen- og martyrdramaer Middagshøjde (1906, dansk 1964), Budskabet der bragtes Maria (1912, dansk 1921) og hovedværket Silkeskoen (1929, dansk 1964), der forener alle hovedtemaer hos Claudel, samt oratoriet Jeanne d'Arc på bålet (1938, sat i musik af Honegger, dansk 1954).
........................................................................................................................