Co'lumbus, 1451-1506: italiensk-spansk søfarer; Amerikas genopdager. Inspireret af antikke og middelalderlige beretninger samt af astronomen Paolo Toscanellis (1397-1482) kort ville han finde en søvej til Asien ved at sejle mod V. Det lykkedes Columbus at vinde det spanske kongepar, Ferdinand og Isabella, for sagen. De udrustede ham med tre små skibe: "Santa Maria", "Pinta" og "Nina" og en besætning på 100 mand, 3-8-1492 påbegyndte Columbus ekspeditionen og nåede via Kanariske Øer til Bahamaøerne 12-10-1492 og derfra Cuba og Haiti. Med kun to skibe vendte Columbus 1493 tilbage til Europa. Senere foretog Columbus endnu tre rejser til Vestindien og Mellemamerika, og kom bl.a. til De Små Antiller, Puerto Rico, Jamaica, Trinidad og Honduras. Columbus var hele livet igennem overbevist om at han havde nået Asien. Se også opdagelsesrejser.
........................................................................................................................