England efter år 886. Det blå område er Danelagen
: de områder i NØ-England som i 878-937 beherskedes af nordiske vikinger og hvor dansk ret havde gyldighed; en juridisk særstilling som var anerkendt af de engelske konger. Navnet Danelagen kendes fra 1008.
Danelagen (oldengelsk: Dena lagu engelsk: Danelaw)
var navnet på det område som den danske konge Guthrum (Æthelstan) beholdt ved fredsaftalen
i Wedmore i 878. Før fredsaftalen var han konge over størstedelen af England.
Grænsen blev trukket tværs over England fra London
til Mersey. Syd for grænsen gjaldt angelsaksiske love og blev styret af kongen
af Wessex. Områderne nord og øst for var under Gorms kontrol, og der gjaldt de
lokale love. Mange af krigerne, der havde deltaget i slagene mod englænderne,
slog sig ned i Danelagen. I stedet for at plyndre begyndte de at ernære sig ved
handel og landbrug. Vikingerne fik så stor kontrol med Danelagen, at de navngav
gårde, landsbyer og egne på det skandinaviske sprog. Navne, som eksisterer den
dag i dag. Da vikingerne fandt sig tilrette, giftede de sig med kvinder fra
lokalbefolkningen, der betragtede sig mere som vikinger end englændere.
Danske stednavne i det nuværende England.
I dag refererer nogle historikere til Danelagen
som "det skandinaviske England".
Kong Alfred den Stores efterkommere så Danelagen
som "vikingsk" og fortsatte anstrengelserne med at få området tilbage
under engelsk kontrol. Da det omsider var gennemført, havde vikingerne sat
deres præg på befolkning, sprog, handel og administration i Danelagen, som vi
kan se i dag.
Det har haft meget stor betydning for Englands
udvikling, at vikingerne efterlod en middelklasse af selvejerbønder, der
udgjorde et bredere grundlag for at udvælge dygtige folk til betydningsfulde
poster end adelstanden.