[də la 'gardi], 1622-86: svensk politiker, greve, rigskansler. de la Gardie fik stor indflydelse under Kristina, rigsråd 1647, rigsmarskal 1651, rigsskatmester 1652, men styrtedes 1653. 1660 rigskansler og medlem af Karl XI's formynderregering. Franskvenlig, højkultiveret aristokrat, storgodsejer, men uden format til at løse den svensk stormagts finansielle og økonomiske problemer. Mistede magten efter Skånske Krig og blev ruineret efter reduktionen 1680.
........................................................................................................................