René Descartes,
[de'kart], 1596-1650: fransk filosof og matematiker. Descartes' filosofiske udgangspunkt var metodisk at tvivle om alt. Det eneste ubetvivlelige var tvivlen og derfor tvivleren selv. Tvivl var ensbetydende med tænkning og Descartes kunne således formulere tesen: Jeg tænker, altså er jeg til. Ud fra denne tese søgte han at udlede Guds og den ydre verdens eksistens. Legeme (materie) og sjæl (ånd) betragtede Descartes dualistisk som væsensforskellige substanser der dog kunne påvirke hinanden. Hans syn på den materielle verden var strengt mekanisk. Inden for matematikken lagde han grunden til den analytiske geometri. Hovedtrækkene i sin filosofi angav han i Meditationes de Prima Philosophia (1641), samt i Discours de la Methode (1637), der bl.a. indeholdt Om metoden. Descartes' hævden af tankens frihed og rationalistiske syn på videnskaben betød et afgørende brud med middelaldertraditionen og skolastikkens autoritetstro.
........................................................................................................................