Dosto'jevskij [russisk: dəsta'jεfskjij], 1821-81: russisk forfatter. Dødsdømt 1849 pga. forbindelse med socialistiske kredse, men benådet og sendt til Sibirien. Vendte 1859 tilbage til St. Petersborg præget af politisk konservatisme og religiøs mystik. Dostojevskijs tænkning var dog som hans personlighed modsigelsesfuld og splittet, og hans storhed som romanforfatter ligger i den stadige dialog mellem forskellige ideer og livsanskuelser, formidlet med stor psykologisk indsigt og menneskekundskab. Dostojevskijs romaner kredser om eksistensproblemer som skyld og forsoning, Guds eksistens og verdens absurditet, moralens grundlag og kærlighedens nødvendighed. Skrev bl.a. Arme mennesker (1846, dansk 1961), Forbrydelse og straf (Raskolnikof) (1866, dansk 1943), Idioten (1868, dansk 1961), De besatte (187l-72, dansk 1922) og Brødrene Karamazov (1880, dansk 1954).
........................................................................................................................