: tidligere slot på voldsted ved Arresø. Ruiner af hovedbygning fra 1300-tallet og et muligvis ældre ottekantet tårn.
Påbegyndt af Valdemar den Store (død 1182) fuldført ca. år 1200 af Valdemar Sejr.
Et kraftigt borganlæg med voldgrave og vindebro ved Arresøens sydlige bred.
Var en af landets største borge, men hærgedes af brand i 1525.
Datidens store skibe har kunnet gå helt ind til borgen, der har været stærkt befæstet.
Iflg. sagnet fik dronning Dagmar borgen i morgengave.
Mange af stenene brugt ved opførelsen af Frederiksborg Slot.
Langt fra de nordsjællandske hovedfartsveje og ganske isoleret, ligger Dronningholm ved Arresø på Auderødhalvøen. Placeringen af en borg på dette sted har ofte givet anledning til undren. Den styrede kun sit eget len og syntes kun at have haft ringe strategisk betydning. Det kunne snarere se ud som om, at det har været egnens fine jagtterræn, der har været årsag til borgens placering.
Man ved ikke nøjagtigt hvornår Dronningholm er opført, men det siges at Valdemar Sejr i begyndelsen af 1200-tallet skulle have opført en borg til sin dronning her og givet hende den i morgengave. Den tidligste beskrivelse, der findes af Dronningholm, er fra 1342, da Albrecht Moltke fik borgen i forlening af Valdemar Atterdag. Senere overgik den til slægten Jærnskægs hænder, i hvis eje den forblev igennem 1400-tallet. Efterfølgende var borgen i en kort periode under kronen og i løbet af 1500-tallet ejet flere forskellige stormænd. I 1540 blev Dronningholms len sammenlagt med Københavns len, og bygningerne syntes allerede da at have været stærkt på retur. I 1557 fik Poul Huitfeldt nemlig kongebrev på, at han måtte tage sten og tømmer fra borgen til at genopbygge en afbrændt mølle. Altså blev borgen omdannet til et stenbrud til brug både ved opførelsen af Frederiksborg Slot og til brug for egnens folk.
........................................................................................................................