Udsigt til omkringliggende øer fra en bygd på Vágar.
: dansk selvstyrende øgruppe i Atlantiske Ocean; 1399 km², 46.312 indb.1987. Færøerne består af 18 øer, hvoraf 17 er beboede (kun Litla Dimun er ubeboet), samt en del holme og skær. Administrationsby Tórshavn. Færøerne har N-S udstrækning på 113 km og Ø-V udstrækning på 75 km. Færingerne er overvejende efterkommere af norske indvandrere og taler færøsk. Bebyggelsen er koncentreret ved kysterne.
• GEOLOGI OG KLIMA. Færøerne er rester af et gammelt plateau der overvejende består af basaltiske lavaer dannet ved vulkansk aktivitet i begyndelsen af tertiærtiden. Plateauet er siden vippet svagt mod øst; på vestvendte kyster sker nedslidningen så hurtigt at der dannes lodrette fjeldsider op til 700 m. Færøerne har tempereret kystklima, mildt og fugtigt med hyppig storm eller tåge; passeres af Golfstrømmen; årsnedbøren er på ca. 1.430 mm (2½ gange større end i Danmark).
Byen Klaksvik med fiskerfartøjer i havnen.
• ERHVERV OG ØKONOMI. Kun 2% af arealet er opdyrket til landbrug; vigtigst er fårehold. Fiskeri og den dertil hørende industri har størst betydning for Færøernes økonomi og beskæftigelse. Efter 2. verdenskrig en betydelig modernisering af fiskerflåden; fra 1974 bygger Færøernes eksport til EF/EU på særaftale, en slags frihandelsaftale. Fisk og fiskeprodukter udgør over 88% (1984) af eksporten. Fiskerigrænsen blev 1977 udvidet til 200 sømil. For at udnytte den nye fiskerizone har Færøerne investeret betydelige midler i en modernisering af fiskeriet, bl.a. for at fremme dybhavsfiskeriet. Dette har bidraget til et stort underskud på landsstyrets budget og på betalingsbalancen. Den danske stat bidrager via refusionsordninger til social- og sundhedsvæsen m. v.
• STYRE. Ifølge lov af 1948 er Færøerne et selvstyrende samfund i rigsfællesskab med Danmark. Lagtinget, der består af 20-30 medlemmer valgt for 4 år, lovgiver for indre færøske forhold og dansk love der har betydning for Færøerne forelægges dette. Færøerne er underlagt Danmark mht. udenrigspolitik, kirke, militær, politi og retsvæsen m.m. Færøerne er repræsenteret i Folketinget med to medlemmer. Den dansk stats repræsentant er rigsombudsmanden. Lagtingets forvaltning, Landsstyret, ledes af en lagmand. Siden 1990 udgør Færøerne eget stift inden for den dansk folkekirke. Færøerne har eget flag og våben.
• HISTORIE OG POLITIK. 1800-tallet indledtes norsk kolonisation af Færøerne som 1035 blev norsk len og skatteland indtil Norges adskillelse fra Danmark 1814, hvor Færøerne forblev under Danmark; fra 1880 fremstod national bevægelse med krav om selvstyre. Under 2. verdenskrig hvor Færøerne var besat af britisk tropper, forkastedes forslag om løsrivelse fra Danmark, men Lagtinget overtog lovgivende magt. 1946 fik selvstyrepartiet Fólkaflokkur flertal i Lagtinget, ligeledes ved afstemning om løsrivelse fra Danmark, hvorimod partiet tabte ved det fra dansk side udskrevne nyvalg samme år. 1948 fik Færøerne indre selvstyre. Socialdemokratiet, der indtil 1978 var og siden 1990 er Færøernes største parti, havde regeringsmagten fra 1962,1967-80,1984-88 og fra 1990 i skiftende koalitioner også med de borgerlige partier. 1980-84 og 1988-90 havde Færøerne en rent borgerlig regeringskoalition. Trods de socialdemokratisk ledede regeringer er færøsk politisk udpræget liberalistisk, fx eksisterer ingen arbejdsløshedsunderstøttelse. Ud over tilknytning til Danmark har hovedspørgsmålet siden 2. verdenskrig været fiskeriproblemerne, der har ført til skarpe konflikter med Storbritannien, især vedr. fiskerigrænsen, fra 1977 udvidet til 200 sømil. Færøerne forblev uden for EF/EU da Danmark 1973 tilsluttedes, men fik 1974 en særaftale.
........................................................................................................................