Logo

farve

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

 

: det sanseindtryk der opstår når øjet træffes af lys med en vis bølgelængde eller af en blanding af lys med forskellige bølgelængder. Farvede genstande er genstande der absorberer visse bølgelængder, mens andre reflekteres (eller trænger igennem) og når øjet. En genstands farve opleves på samme måde selvom belysningens styrke ændres (farvekonstans); ved meget svag belysning ses dog kun blå og grønne farvetoner, mens de øvrige opfattes som mørkegrå (Purkinjes fænomen). Farver påvirker menneskers sindsstemning; deres egenskaber er dog varierende og ændres ved samspil med andre farver i malerkunst, reklame, rumindretning m.m. udnyttes ofte fs rumskabende virkning, samspillet mellem såkaldt kolde og varme farver samt komplementærfarver. Se også pigment og/eller farveblanding.

 

Når man opbygger et farvesystem går man ud fra en række grundfarver eller primærfarver, som ved indbyrdes blanding kan frembringe alle andre farver. Blandes to primærfarver opstår en såkaldt sekundærfarve, fx grøn ved blanding af blå og gul malerfarve.

 

Farveblanding

Farveblanding foregår efter to forskellige principper, subtraktiv og additiv farveblanding.

 

Artikel billede

Additiv farveblanding fremkommer ved sammenlægning, addition, af farvet lys, og bygger på at hvidt lys er sammensat af lys i alle regnbuens farver (A). Additiv farveblanding er grundlaget for dannelsen af billedet på en farvefjernsynsskærm. Primærfarverne er rød, grøn og blå (eg I. blåviolet), som i form af talrige, tætstillede små lyspunkter på skærmen er i stand til at frembringe alle andre farver (se farvefoto ovenfor). Tilsammen giver de hvidt lys, mens fx gult dannes som en blanding af rødt og grønt lys.

 

Artikel billede

Subtraktiv farveblanding er grundlaget for blanding af farvestoffer (pigmenter), fx malerfarver. Primærfarverne er her gul, rød og blå, som i forbindelse med bl.a. farvereproduktion præciseres til gul, magentarød og cyan blå; blandes blåt og gult fremkommer grønt, blandes alle tre farver dannes (brun)sort. Det subtraktive princip er grundlaget for opfattelsen af genstandes farver. Belyst med hvidt lys tilbagekaster en genstand kun lys af sin egen farve, mens den subtraherer, fratrækker, alle andre farver (8). Jo flere forskellige farver der blandes, desto mere lys tilbageholder farven, for til sidst at blive sort. Dette kan også illustreres ved at lade hvidt lys filtrere gennem tre filtre i primærfarverne; efter dette princip er farvefilm opbygget, og det anvendes også ved korrektion af farverne i farvetryk og farvefotografier.

 

Sollyset indeholder lys med forskellige bølgelængder.

 

Artikel billede

A. Ved brydning i et prisme vil lys med forskellige bølgelængder brydes forskelligt.

 

Artikel billede

B. Det indfaldende lys træffer øjet og påvirker synsnerven, der i hjernenskaber sanseindtryk af farver.

 

Artikel billede

C. En glødelampe vil udsende mere åf det langbølgede lys end fx sollyset indeholder. Genstanden tilbagekaster mere rødt lys end i sollys og synes derfor varmere i farven.

 

Artikel billede

 

I ovenstående farvecirkel er farverne ordnet således, at diametralt modstående farver er kontrastfarver (fx chromgul og blåviolet). En bestemt farves kontrastfarve fremkommer når øjet har kigget længe på farven og derefter ser på en hvid flade; der opstår et såkaldt efterbillede i kontrastfarven. I andre farvecirkler er modstående farver komplementærfarver (fx chromgul og blå). To farver er komplementære (1-5) når de ved subtraktiv farveblanding giver (brun)sort, ved additiv farveblanding neutralt hvidt eller gråt, dvs. deres farvevirkning forsvinder når de blandes. En farves kontrastfarve ligger nær komplementærfarven, og de falder sammen i tilfældet rød - blågrøn. En særlig egenskab ved alle disse farvepar er at de forstærker og fremhæver hinanden; det udnyttes bl.a. i malerkunst og i reklame.

 

Artikel billede

 

Artikel billede

 

........................................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.151 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her