
Negativt og positivt billede baseret på negativ farvefilm. I filmens tre farveemulsionslag dannes billeder i gult, rødt (magenta) og blåt (cyan) som tilsammen giver et negativt billede i rnotivets komplementærfarver. Ved kopieringen af det positive billede korrigeres farverne ved hjælp af filtre; en orange farvetone, som ofte findes i selve negativfilmen (ikke vist på negativbilledet øverst), er med til at sikre en korrekt farvegengivelse.

Farvefotografering bygger i princippet på en opdeling af billedet i tre forskelligt farvede billeder, der ved kopiering eller projektion sammensættes til et. Afhængig af film type og fremkaldelse dannes enten et negativ i motivets komplementærfarver (kopieres til et farvekorrekt positivt billede) eller et positivt lysbillede, diapositiv, som betragtes direkte eller ved projektion. Farvefotografering blev udviklet sidst i 1800-tallet; det tidligste bevarede farvefotografi er fra 1877.
........................................................................................................................