[fᴐ.knə], 1897-1962: amerikansk forfatter. Skrev romaner og noveller fra en kaotisk og undergangspræget sydstatsverden, hvor industrisamfundet er ved at kvæle gammel kultur. Stilen er eksperimenterende, ofte med lange indre monologer. Mange personer findes i flere af bøgerne, fx familierne Sartoris og Snopes, hvis skæbner i krig og fred udtrykker generel pessimisme. Blandt romanerne kan nævnes Brølet og vreden (1929, dansk 1968), I min sidste time (1930, dansk 1954), Lys i august (1932, dansk 1946, 1964), De vilde palmer (1939, dansk samme år) og den senere dramatiserede Messe for en skøge (1951). Blandt novellerne Bjørnen (1942, dansk 1957). Nobelprisen 1949.
........................................................................................................................