De fleste lande har filmcensur som i reglen er statslig. Danmark har haft filmcensur siden 1909. Iht. lov om filmcensur af 1969 skal enhver film, der vises offentligt for børn under 12 eller 16 år, være godkendt af Statens Filmcensur, hvis afgørelse træffes ud fra en vurdering af, om filmen må antages at være skadelig for børn. Endvidere kan censuren anbefale at en film ikke vises for børn under 7 år. Censurens medlemmer beskikkes af justitsministeren efter særlige regler. Inden for fire uger kan censurens afgørelse indbringes for et ankenævn.
........................................................................................................................