Orville Wrights første flyvning 17.12.1903; t.h. broderen Wilbur.
: luftfartøj tungere end atmosfæren. Fly bæres af en opdrift frembragt af bæreplanernes bevægelse gennem luften. Planernes udformning og bæreevne samt flys hastighed står i direkte forhold til hinanden. Udviklingen tog fart under 1. verdenskrig, hvor man især anvendte biplaner, to vinger, og motorerne blev større og mere pålidelige. Bedre konstruktioner førte til store flyvebåde og den navnkundige Dc-3 i 1930erne. Fremdriften skete vha. propeller og med en eller flere stempelmotorer. Hastigheden var dermed begrænset til ca. 700 km/time. Med pilformede bæreplaner (deltavinger) eller korte, lige bæreplaner kan opnås overlydshastigheder. Den moderne motortype til fremdrift af fly er jetmotoren (jetfly). De første forsøg med sådanne motorer blev gjort af engelske Frank Whittle (født 1907) ca. 1933. Den første flyvning med jetmotor blev foretaget i Tyskland 27.8.1939 (en Heinkel He 178). Et jetfly har stor flyvehastighed og rækkevidde og anvendes i moderne charter- og trafikflyvning. I SAS anvendtes fx typerne Douglas DC-8-63, rummer 200 passagerer, marchhastighed 860 km/time; Douglas Super DC-10-30, 266 passagerer, 880 km/time jumbojetten Boeing 747,380 passagerer, 890 km/time, jf. militærfly, helikopter og sportsfly.
Brødrene Wright ved maskinen.
Et pedaldrevet fly gennemfører en flyvning over Kanalen 12.6.1979.
Douglas DC-10-30, langdistance jet-passagerfly.
Caravelle, mellemdistance jetfly.
Airbus A 300.
Jumbojetten Boeing 747 B.
Sportsog privatfly; Mitsubishi MU-2 L og M (i baggrunden).
Concorde, britisk-fransk overlydsfly til passagertrafik på langdistancer; London-New York på ca. 3½ time.
Foruden nationalmærket har hvert flyet registreringsmærke, som tildeles af myndighederne, som regel 3 bogstaver.
........................................................................................................................