: digtning, der fremtræder som mundtlig tradition (folkeminder) og ikke kan henføres til en enkelt ophavsmand. Folkedigtning omfatter især folkeviser, eventyr, sagn, gåder, ordsprog og remser; endvidere en del heltedigtning; i Midt- og Sydeuropa hørte endelig de folkelige skuespil, hvoraf mysteriespillene er udviklet, til folkedigtning.
En særlig gruppe udgøres af den litteratur fikserede folkedigtning, der for en del udbredtes som folkebøger og skillingstryk. Folkedigtning var den vigtigste form for folkelig underholdning, men er nu trængt stærkt tilbage overalt, hvor læsefærdigheden og den moderne kommunikation er blevet almindelig.
........................................................................................................................