: eksamensfri skoleform med alment-dannende sigte. Folkehøjskoler er selvejende institutioner men modtager statstilskud til lønninger o.a. udgifter. De fleste folkehøjskoler giver undervisning i fagene (hovedfag) dansk sprog og litteratur, historie, samfundslære, regning, matematik, naturfag, verdenslitteratur, sprog, religion, psykologi, økonomi, politik, kunst, filmkundskab, håndarbejde, hobbyfag og gymnastik.
Faghøjskolerne tilsigter en mere fagligt præget uddannelse, fx idrætshøjskoler. Flere kirkeretninger har oprettet folkehøjskoler, ligesom socialistiske o.a. bevægelser. Folkehøjskole drives som kostskoler med kurser af kortere eller længere varighed; undervisningen sigter ikke mod prøver eller eksaminer.
Tanken om folkehøjskoler startedes i 1830erne af N.F.S. Grundtvig og slog rod i den sønderjyske kamp for danskhedens bevarelse. 1844 åbnedes den første folkehøjskole i Rødding; den videreførtes efter 1864 i Askov. Størst betydning fik Christen Kold, der i 1851 oprettede en folkehøjskole Ryslinge og her inddrog landboungdommen. Folkehøjskole-formen har senere vundet International udbredelse.
........................................................................................................................