: en stammes eller et folkeslags vandringer fra hjemlandet til nye områder. Se også migration. Fra tidligste oldtid kendes bl.a. indo-europæiske og semitiske folkevandringer i Asien, og italiske og keltiske folkevandringer i Europa.
Bedst klarlagt er de germanske folkevandringer i 100-500-tallet som medførte Romerrigets undergang og oprettelsen af folkevandringsstater; goterne udsattes for tryk østfra af hunnerne, gjorde indfald i Romerriget, hvor vestgoterne 376 slog romerne ved Adrianopel og 410 plyndrede Rom; østgoterne afløste Odoakers germanerrige i Italien 493-553; 568-774 oprettede longobarderne folkevandringsrige her; 429-534 oprettede vandalerne et rige i Atlaslandene.
Varig betydning fik kun de af frankerne og angelsakserne grundlagte riger Frankrig og England.
........................................................................................................................