Firetaktsmotorens arbejdsmåde. (1) Indsugning: stemplet går nedad, indsugningsventilen er åben. (2) Kompression: stemplet går opad, begge ventiler er lukkede. (3) Forbrænding: tændrøret danner gnist, forbrændingen foregår, stemplet presses nedad. (4) Udblæsning: stemplet går opad, ud blæsningsventilen er åben.
(5)Gennemskæring af cylindertop med elektronisk styret indsprøjtning.
Totaktsmotorens arbejdsmåde. (6)-(7) Kompression-indsugning: en portion af luft-brændstof-blandingen komprimeres oven for stemplet, en anden strømmer ind i krumtaphuset. (8)-(9) Forbrænding-skylning: tændrøret danner gnist, forbrændingen foregår, stemplet trykkes ned og afdækker udblæsningsporten. Blandingen i krumtaphuset strømmer op i cylinderen og presser tilbageværende forbrændingsprodukter ud.
Forbrændingsmotor: motor i hvilken kemisk energi omsættes direkte til mekanisk energi; foregår ved forbrænding i en blanding af luft og brændstof. Denne dannes i karburatoren eller i selve forbrændingskammeret og kaldes gas. Den første forbrændingsmotor som fik praktisk betydning var drevet af belysningsgas og fremstiller 1860 af den franske fabrikant Jean Lenoir (1822-1900): virkningsgraden var meget ringe. Tyskeren Nikolaus Otto (1832-91) og Eugen Langen (1833-95) fremstiller 1866 en gasmotor med tre gange så stor virkningsgrad og 1877 opfandt de samme to firetaktsmotoren. Den første anvendelige forbrændingsmotor til flydende brændstof (petroleum) blev fremstiller af tyskeren Gottlieb Daimler (1834-1900). I 1897 fremstilles dieselmotoren. Gasturbinemotoren byggedes 1908 og i 1953 Wankel-motoren. De mest anvendes forbrændingsmotorer er firetaktsmotoren, hvor indsugning af brændstof og luft og udblæsning styres af ventiler, og totaktsmotoren, hvor krumtaphuset virker som pumpe og regulator.
........................................................................................................................