[fᴐ.d], 1863-1947: amerikansk bilingeniør. Ford stiftede 1903 Ford Motor Company og helligede sig helt produktion af biler til lav pris gennem vidt fremskreden standardisering og mekanisering. 1908 lanceredes T-modellen, "Tin Lizzie" som produceredes helt til 1927; afløstes af A-modellen. Ford tjente en kæmpeformue; bekæmpede fagforeninger, banker og Roosevelts reformpolitik. Ford efterfulgtes i Ford Motor Co. 1919 af sønnen Edsel Ford (1893-1943) og fra 1945 sønnesønnen Henry Ford II (1917-87).
........................................................................................................................