Hvis et eller flere folketingsmedlemmer ønsker at få en sag
eller et emne til debat i Folketingssalen, kan de stille en forespørgsel til en
minister. Godkender Folketinget forespørgslen, skal ministeren besvare den i en
forespørgselsdebat.
Partigrupperne udpeger ordførere til at deltage i
debatten.
Under selve debatten kan medlemmerne stille forslag til vedtagelse, som
Folketinget skal stemme om, når forespørgselsdebatten er færdig. Der kan kun
vedtages ét forslag til vedtagelse under hver debat, og når ét forslag er
vedtaget, bortfalder de andre.