[frã.k], 1822-90: belgisk-fransk komponist; fra 1835 bosat i Paris. Francks musik forener klassisk klarhed i opbygningen med senromantisk farvet harmonik, fx Symfoniske variationer for klaver og orkester (1885), symfoni i d-mol (1888) og talrige orgel-, klaver- og kammermusikkompositioner. Franck var en højt værdsat orgelvirtuos og pædagog, som komponist først anerkendt efter sin død.
........................................................................................................................